Hvad kan kropsterapi gøre for dig?

Kropsterapi er en lækker behandling som alle burde give sig selv og en de holder af. Det får ro på nervesystemet, slipper spændinger, mindsker smerter samt giver ro og bevidsthed.


Det er en fantastisk pause fra livets susen, indtrykkene og udfordringerne livet byder os. Det er en pause fra diverse gøremål, forventningerne andre har til os og ikke mindst forventningerne vi har til os selv. Kropsterapi kan også være godt til den tilbagevendende ondt i skulderen, ryggen og lænden, følelsen af svækkede fodled, tunge ben, summende arme osv. 


Kropsterapi er godt til tilbagevendende hovedpine, migræne og søvnløshed.

Kropsterapi er en god hjælp til alle udfordringer hvor vi trænger til at komme ned i vores krop istedet for at være i hovedet.


Hvis du har gået i terapi ved en psykolog eller psykoterapeut vil jeg anbefale dig at du giver dig selv behandling med kropsterapi, så får du helheden i mål og lavet en krølle på behandlingerne.

Kropsterapi giver en bedre kontakt til dig selv, det giver mere plads indeni og det giver en ro og en bedre velvære. Jeg ville ønske at alle oplevede af få kropsterapi ved en kropsterapeut.

Jeg laver behandlinger på børn, unge og voksne.


Lyt til din krop,

den har noget klogt at fortælle dig.


Stress og angst

Kropsterapi er en effektiv behandling til angst, det er en hjælp til at lære at kontrollere din angst og ikke være angst for angsten. Kropsterapi kan også hjælpe dig, hvis du er nysgerrige på hvilke signaler det er kroppen sender dig, eller du gerne vil lære din krop at kende og kunne aflæse den, eller blive bedre til at lytte til den. Kropsterapi er en effektiv behandling til at nedsætte pres og stress i vores krop og sind, uanset om årsagen er fysisk (sygdom og smerter), psykisk ( belastning, længerevarende overforbrug af sig selv, depression, manglende velbefindende, psykisk lidelse) eller kemisk (medicin, kost, alkohol og stoffer).


Misbrug

Er du pårørende til en nærtstående som er misbruger, så er du på overarbejde.

Jeg har som sygeplejerske stor erfaring med mennesker som har et misbrug. Som pårørende er du højest sandsynlig yderst presset, både psykisk og fysisk.

Har du et misbrug og vil du gerne have hjælp til at komme ud af det, så er kropsterapi en rigtig god behandling. Behandlingen hjælper dig på flere måder. Den får ro på dit nervesystem, mindsker din trang til alkohol eller stoffer. Den giver dig ro i hovedet og så får den dig ned i kroppen. Behandlingen gør også, at den hjælper dig til at opdage dine ressourcer, måske nogle du ikke vidste at du havde, ellers så styrker vi dem. Her i klinik Marguerit er der ingen skam eller dømmelse. Istedet er der omsorg, imødekommenhed, forståelse og åbenhed. Og jeg vil garantere dig, at du går herfra med nyt mod på livet. 

Mød dig selv med samme

omsorg og kærlighed som du

møder andre.

Børn og unge

Mange af de børn, jeg møder i min klinik, oplever én eller flere af følgende udfordringer:

Uro i kroppen og koncentrationsbesvær

Hovedpine, mavesmerter eller spændinger i nakke og skuldre

Følelse af at være udenfor eller ikke passe ind

Angst, tristhed eller tankemylder

Problemer med at falde i søvn eller at have mange urolige nætter, nogle med voldsomme mareridt.

Sengevædning og problemer med forstoppelse.

En generel følelse af at være overvældet af hverdagen

Kropsterapi hjælper barnet med at finde ro og lethed, både følelsesmæssigt samt i kroppen, så det bliver rarere at være til stede, slappe af og føle sig tryg – både i sig selv og i verden omkring sig.


Børn er mestre i at tilpasse sig. Men kroppen husker alt – også det, vi prøver at glemme eller ikke ved, hvordan vi skal håndtere. Kropsterapi er en blid, men dybdegående behandling, der hjælper børn med at slippe spændinger og finde en større følelse af ro og balance. Gennem tryk, samtale, leg, massage, åndedrætsøvelser og blide bevægelser skaber jeg et trygt rum, hvor barnet kan mærke sin krop på en ny måde.

 

En tryg og hjertevarm oplevelse. Hos mig er der ingen præstation, ingen forventninger – bare et rum, hvor dit barn kan få lov til at være sig selv. For mig handler det om at møde barnet dér, hvor det er, og give det en oplevelse af, at kroppen er et trygt sted at være og et sted der kan hentes styrke.

Mit hjerte banker for at hjælpe børn med at finde mere ro, styrke og glæde i deres liv – og det er netop det, kropsterapi ved mig kan. Hvis du er nysgerrig på, om kropsterapi kan hjælpe dit barn, er du altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak.

Jeg glæder mig til at møde jer og hjælpe dit barn til en hverdag med mere ro og glæde.


Indre barn og chok traume

Jeg er uddannet indre barn- chok traume terapeut ved BEI kropsterapi ved Merete Bech.


Indre barn er et kig ind i vores indre system, det er en rejse til at få ryddet op i vores mønstre og overbevisninger, som vi har med os fra vores opvækst og oplevelser. Indre barn behandling er en mulighed for at vende hjem til det vi længtes efter at være og føle, til mere frihed og til i sandhed at være os selv. Behandlingen foregår efter kort samtale på briksen, når kroppen er godt varm og der er skabt god kontakt til krop og sind, starter vi rejsen tilbage til vores indre barn og hvor vi tror vores udfordringer startede. For at få indre barn behandling skal du være fyldt minimum 20 år.


Chok traume behandling er et kig ind i begivenheder som kommer pludseligt og uventet eller det kan være længerevarende belastning og pres over tid. Chok traumer genererer stress respons i vores nervesystem og krop, det vil påvirke vores måde at være tilstede i livet på og det vil fortsat sidde i vores krop og sind mange år efter hvis traumet ikke bearbejdes. Chok traume behandling kan gives til alle aldersgrupper. 


Indre barn og chok traume er ikke en fysisk behandling som kropsterapi, men du vil alligevel opleve en tydelig forløsning i kroppen og sindet samt mærke en mindskning af smerter. 


Hvad er kropsterapi hos klinik Marguerit?

Kropsterapi hos klinik Marguerit er en helkropsbehandling med en blanding af pulserende massage, afspændende dybe tryk, hurtige tryk, stræk, akupressur, zonetryk, en guidet vejrtrækning ned i kroppen og samtale. Kropsterapi kan være en fysisk behandling hvor jeg behandler symptomet og årsagen kombineret med min sygeplejefaglige viden.


Men som kropsterapeut bygger jeg ofte bro til sindet, jeg arbejder ud fra at vores krop og psyke er en helhed, alt hvad vi oplever, gør og føler, sætter sig i kroppen.

Behandlingen løsner derfor altid fysiske som psykiske spændinger, nogen gange på et bevidst plan andre gange ubevidst. Kropsterapi kan være en rolig og blid behandling, den kan også være energisk og konfronterende, oftest vil den være et miks af det hele.


Når du kommer flere gange, vil du opleve at behandlingerne aldrig er ens, men tager udgangspunkt i det du kommer med og det der dukker op undervejs i behandlingen. Det er fantastisk at rejse sig fra briksen efter en kropsterapibehandling, for du vil højest sandsynlig føle dig bedre, lettere, mere bevidst og mere flyvende end da du kom.


Hvordan  foregår behandlingen ved mig? 

En behandling ved mig starter med at vi snakker om hvad du gerne vil opnå med behandlingen. Det kunne være hvordan din krop har det eller hvordan du har det psykisk, hvad er på spil, er der noget som driller eller støjer. Efter en kort snak foregår selve behandlingen på briksen hvor du ligger i undertøj under et blødt tæppe. 


Når det er en behandling til børn/unge (til og med14 år), foregår behandlingen på briksen med det samme. 

Slutteligt får du mulighed for stille og roligt at komme på benene igen, du får et glas vand, vi snakker kort om behandlingen og om hvordan du har det. 


De valg du tager idag,

former det liv

du lever imorgen.